Indsamling til julehjælpen
Som omtalt er det muligt igen i år at ansøge om julehjælp i Houlkær kirke. Det er en speciel tid vi lever i, hvor mange har store økonomiske udfordringer. Både mad, el og varme har nået nogle højder, der for mange er uoverskuelige. Vi forventer derfor stor søgning til vores julehjælp og har derfor ekstra megen brug for jeres hjælp i år, så vi kan hjælpe så mange som muligt. Vi har planlagt forskellige tiltag og arrangementer, hvor det bliver muligt at støtte, det være sig både med penge, gevinster til vores tombola og indpakkede gaver til børn. Sidste år blev vi kontaktet angående muligheden for at donerer julegaver til børn. Vi modtog nogle flotte indpakkede gaver, hvorpå der stod hvilken alder og hvilken køn gaven var tiltænkt. Denne mulighed/ide vil vi hermed gerne opfordre jer til at være med i. Gaverne afleveres i kirken.
I forbindelse med vores juletræstænding, bliver det muligt at købe lodsedler, konfirmandernes julepynt og ”Engle sten”. Vi afholder koncert, hvor billetsalget går til julehjælpen. Der vil være lotteri i forbindelse med Lucia aften, de 9 læsninger og ”syng julen ind”. Se omtale af arrangementerne andet steds.
I december vil der være salg i våbenhuset af ting fra nørkleklubben og ”julekuverter”, hvor det er muligt, at købe kuverter til flg. priser: 100 kr., 250 kr. eller 500 kr. Ved køb af en sådan ”julekuvert” doneres beløbet til julehjælpen. På forhånd TAK for jeres støtte.
MobilePay 995883