Jazzkoncert med Line Mortensen trio

Jazzkoncert med Line Mortensen trio

Jazzkoncert med Line Mortensen trio

Lørdag 22. marts 2025, kl. 19:00
Houlkær Kirke, Odshøjvej 7, 8800 Viborg
Entré 50 kr. Unge under 25 år, 25 kr.

Foredrag og koncert om musikeren og forfatteren Peter Bastian

Kom til foredrag, tapas og koncert. En medrivende og stemningsfuld oplevelse: Det handler om musikeren og forfatteren Peter Bastian!  

Kl. 16.30: Foredrag ved Helle Skaarup

Helle Skaarup er fhv. forstander for Løgumkloster Refugium og hun var gift med Peter Bastian frem til hans død. Kort tid inden sin død forfattede Peter Bastian - i samarbejde med vennen Tor Nørretranders - "Altid allerede elsket". Bogen handler om det, han kalder sit skelsættende møde med kærligheden i kristendommen. Med afsæt i trilogien fra Peters hånd - "Ind i Musikken", "Mesterlære" og "Altid allerede elsket" vil Helle fortælle om Peters liv set fra sidelinjen. Foredraget er en optakt aftenens koncert med Line Mortensens trio.

Kl. 19.00: Koncert med Line Mortensen Trio 

Med udgangspunkt i Peter Bastians tanker om musik og bevidsthed lader trioen sig inspirere, og ud af dette formes en koncert med titlen "Altid allerede elsket" med original musik og korte introduktioner. Trioen spiller ind i bogens store temaer som ´bevidsthed´, ´kreativitet´, død´ og ´kærlighed´. Vi bliver ledt gennem en forrygende koncert med intenst nærvær, legende improvisationer og stor energi. Line Mortensen leverer sine sange med stor autenticitet og indlevelse og bliver akkompagneret af de alsidige og virtuose musikere Jakob Mygind (sax) og Carsten Kær Nielsen (klaver).

Tapas

Mellem foredrag og koncert serveres der tapas. Samlet billetpris for foredrag, tapas og koncert er 150 kr. Der er mulighed for tilkøb af vin til tapasmenuen. 

Det er også muligt kun at deltage i foredraget (gratis) eller kun koncerten (entré 50 kr.) 

Tilmelding til spisning fås ved at skrive til sognemedhjælper: Hanne@houlkaerkirke.dk senest d. 19. marts.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed